Hvor mange er flere?

Og så blev det tid til et af de rigtig underlige indlæg, om mine tanker.

Folk bruger i flæng ord der beskriver mængder, så som “flere”, “mange” og nogle”. Men det virker lidt tilfældigt hvornår de bliver brugt. Jeg har selv lavet en lille regel for hvor når jeg bruger dem:

én ……. ja, én
et par ……. to
nogle ……. mindst tre
flere ……. mindst fire
mange ……. mindst fem

Jeg har ingen sproglige argumenter for ovenstående definition, men så har man i det mindst en regel for hvad der er mest. Jeg ejer desværre ikke en Ordbog over det Danske Sprog (ODS) ligesom a title=”URL: hyllested.net” href=”http://www.hyllested.net” target=”_blank”>Kasper Hyllested, så jeg kan ikke slå op og se hvor meget fejl jeg tager.

Men indtil nogen siger “Martin, du er helt forkert på den!” så retter jeg mig efter min ovenstående definition.

You may also like...

3 Responses

  1. Bo siger:

    Det er også tilfældigt fordi “nogle”, “flere” og “mange” ikke er defineret i forhold til hinanden, men i forhold til modsætningen.

    Nogen vs nogle. Nogen kan kun bruges til at beskrive én. Så nogle må i pincippet kunne bruges om mængden større end én.

    En vs. flere. Den siger sig selv, selvom det for forvirringens skyld godt kunne hedde “En”, To, flere”

    Få vs. mange. Den er mere tricky. Der er vel ikke nogle klar definition. Få er mere end én. Men om det lige skrifter ved fem kommer vel an på situationen.

    Er spændt på om jeg også er helt gal på den :-)

    Bo Jørgensen

  2. Martin siger:

    Og så er der også ordet alle. Det må være når der er mere end to. Man kan sige “alle tre”, og ikke “alle to” – her hedder det “begge to”. Men hvis “alle” skal passe ind i min remse, må det jo være mindst seks.

  3. Jeg ejer desværre ikke et eksemplar af ODS, men håber, jeg en dag kommer til det. Indtil da bruger jeg den nye, online-udgave, som jeg også har skrevet om på min blog, http://www.hyllested.net/?p=18

    Som du kan læse dér, så kan du slå op i ODS på http://www.ordnet.dk – fantastisk hjemmeside, i øvrigt.

    Og til dit lille indlæg, så findes der ikke faste grænser eller definitioner. Der er faktisk dialektale forskelle på mængdebetegnelser, som er et stor genstandsfelt for dialekt-forskningen, både herhjemme og i udlandet.

    Men skriv da til Ud med Sproget, og få en rigtig forsker til at forklare det. Se mere på http://www.dr.dk/P1/udmedsproget/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *