En weekend på Spa-Francorchamps

Tilbagevendt fra en weekend med Formel 1 på Spa-Francorchamps banen i Belgien, skal I da have et par ord om oplevelsen, med på vejen.

Billet til Formel 1 på SpaDet var vores – Katrines og min – første tur til et Formel 1 løb. Og det bliver helt sikkert ikke den sidste. Det var en fantastisk oplevelse.

Selv om det er muligt at campere ved banen, valgte vi at benytte os af en fælles busrejse med overnatninger på hotel – fra Grand Prix Tours. Det kan varmt anbefales.

Fredagen ankom vi lidt trætte fra nattens bustur til banen. Fredagen indeholder kun trænings-sessioner, så her var der masser af mulighed for at nå rundt på de forskellige områder omkring banen. Spa er kalenderens længste bane, så der er mulighed for at få gået nogle kilometer. Fredagen bød på weekendens eneste regnvejr– under den første Formel 1 træning.

Lørdagen der bl.a. bød på Formel 1 kvalifikationen var nok weekends varmeste dag, så her var det nok smart at vi gik i merchandise-boderne og fik udstyret os med flotte røde Ferrari-kasketter. Kvalifikationen ende som de fleste nok ved med en kæmpe overraskelse – Giancarlo Fisichella fra Force India teamet kørte sig til pole position.

Lørdag aften havde rejsebureauet arrangeret et møde med Peter Nygaard på hotellet. Nygaard er en af de “ældste” journalister inden for Formel 1, og det var rigtig spændende at høre hans bud på fremtiden inden for sporten.

Søndag var den store dag alle havde set frem til. Fischicella startede som nummer et, og vores egen favorit Kimi Räikkönen startede desværre helt nede som nummer 6. Et godt tip er at komme i rigtig god tid om søndagen, hvis man vil have en god plads. Derfor havde vi taget camping-stole med og sat os godt til rette fire timer før løbet. Løbet gik som bekendt over al forventning; Kimi kom hurtigt foran, og fastholdte føringen til slut.

Herefter var det bare retur til Danmark igen.

Hvis du nogensinde har overvejet at tage til et Formel 1 løb, men ikke har fået gjort det. Så synes jeg at du skal tage dig sammen. Det er bare så fedt!! Bare lyden af bilerne; det er helt vildt!!!

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *