Zangalewa – Fodbold VM 2010

Normalt er jeg en kæmpe fodbold-ignorant, og synes at VM, EM, og alle mulige andre turneringer fylder alt for for meget. Men denne gang har jeg haft en sand aha-oplevelse.

Shakira har stået for den officielle VM-sang, der har fået titlen “Waka Waka / This time for Africa”. I sangen samples et Afrikansk hit. Det var det der gav mig aha-oplevelsen.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=pRpeEdMmmQ0[/youtube]

Som barn lærte jeg en sommer en afrikansk sang. Det var på et familiekursus-ophold, hvor der var én der kendte sangen. Siden har jeg ikke hørt sangen, og pludselig hører man den på P3 i et Shakira-nummer.

Jeg har før prøvet at finde frem til sangen, men det har været umuligt, da jeg ingen idé havde om hvordan de afrikanske ord staves. Nu hvor jeg havde hørt den i en anden sang, var det ikke noget problem at finde mere information om sangen.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=ibqtKBpSQ3s[/youtube]

Sangen der hedder Zangalewa er fra 1986, og blev oprindeligt sunget af gruppen Golden Sound fra Cameroon. Så vidt jeg har forstået hylder sangen afrikanske soldater under anden verdenskrig.

Læs mere om Zangalewa på Wikipedia.
Læs mere om Golden Sound på Wikipedia.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *