NemID – den nye signatur

Det var så I år – 2010 – at vi fik den nye offentlige digitale signatur – NemID. Til forskel fra den gamle, der slet og ret hed “Digital Signatur” skal alle netbanker benytte NemID. Den gamle signatur blev af mange bestilt for derefter at gå i glemmebogen. Den nye derimod vil af mange flere blive ofte brugt – især pga. integrationen med netbankerne.

Jeg fik mit NemID i august. Til de få der ikke har have et NemID-kort i hånden, kan jeg forklare at det er et papirkort med en masse talkoder på. Når man logger på en tjeneste der anvender NemID, bliver man bedt om at indtaste en af talkoderne sammen med sit personlige kodeord. Når alle talkoderne på kortet er anvendt vil man få tilsendt et nyt kort. Den gamle digitale signatur skulle installeres på sin computeren, og gjorde det derfor meget besværligt at anvende den på andre computere. NemID kan praktisk talt anvendes på alle computere man kommer i nærheden af.

Jeg har siden august anvendt mit NemID til at logge på min netbank og til at logge på Skats webside, for at rette min forskudsopgørelse. Jeg kan sikkert bruge det mange andre steder, men har ikke haft behovet. Trods at man har hørt fra mange at de har haft problemer, er det gået ganske smertefrit, omend jeg synes at selve løsningen er lidt besværlig.

Det er meget smart med NemID-kortet, så man kan logge på overalt når man er på farten, men irriterende at man skal lede efter sit kort, når man sidder ved din computer der hjemme, som man kun selv har adgang til. Det burde være muligt at installere et eller andet form for certifikat på sin computer, så man kan undgå at bruge talkoderne. En mulig løsning kunne være at kortet har sin faste plads ved computeren i hjemmet, og man samtidigt har taget billeder af kortet på sin mobiltelefon eller i sin Dropbox, så man altid har adgang til den. Men skal dog være opmærksom på at DanID ikke tillader at man kopiere/indscanner/digitaliserer sit NemID-kort (kilde: Regler for NemID, Ofte stillede spørgsmål). Men har man kodeord på sin mobiltelefon ser jeg ikke sikkerheden som dårligere end hvis man bare havde kortet liggende i sin pung, som man jo også kan miste, endda sammen med dankort, sygesikringsbevis mv.

Selvom det faktisk fungerer som det skal, så er det største problem at det er baseres på teknologien Java applets. Selvom det er lidt sløvt, fungerer det jo okay. Men der er stort det ingen mobile enheden (hvis nogen overhovedet) der understøtter Java applets. Derfor kan jeg desværre ikke anvende min netbank på min iPhone, som jeg ellers bruger til næste alle mine dagligdags internet-funktioner. Det er lidt pinligt at introducere et nyt produkt, der ikke virker på de nyste platforme – også måske endda de platforme der er i den største vækst.

Hvad synes du om NemID?
Har det været besværligt at komme i gang?

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *