Nu er det ved at være et par uger siden jeg fyldte år. Det betød lagkage-tid, og I skal da ikke snydes for et par billeder af Skildpadde-lagkagen. Er der nogen der selv har lyst til at lave en ligende – så findes opskriften her.
Kategoriarkiv: Mad
Kokosnødder med fuglefrø
Selv om vejrudsigten siger at frosten forsvinder efter weekenden skal fuglene i haven da alligevel have noget godt at spise.
Derfor har jeg selv lavet lidt guf til dem.
Jeg savede en kokosnød over, spiste al kokosen (mums!) og borede hul til en snor i dem. Så smeltede jeg en pakke palmin og blandede fuglefrø i. Da blandingen langt om længe var stivnet (med lidt hjælp fra køleskabet) blev kokosnødderne fyldt ud og hængt op i haven. Jeg håber fulene kan lide det for der er meget mere af blandingen tilbage.
Verdens bedste lakrids?
For et par uger siden var jeg på en kort smuttur til Finland for mit arbejde. I den anledning kikkede jeg lidt på det forskellige finske slik i lufthavnens taxfree-shop. Hvis man er en tur i udlandet, synes jeg også man skal smage deres slik.
Jeg kendte ikke så meget til Finsk slik, andet end at der vist var noget der hed finsk lakrids. Jeg havde på forhånd Googlet, og fundet frem til at de to største Finske slik-producenter er Fazer og Panda – to firmaer vi også kender fra slikhylderne i Danmark.

Men lakrids var åbenbart det helt store i Finland. Overvægten af slik i taxfree-shoppen var bestemt lakrids, så jeg købte et par forskellige poser med hjem.
Posen på billedet er en “Super Salmiakki” fra Fazer, og det smagte helt fantastisk. En ikke alt for dominerende salmiaksmag, med en rund smag af ren lakrids. Det er klart den bedste lakrids jeg har smagt. Men posen er desværre tom – og jeg købte kun én med hjem.
Derfor vil jeg gerne have lidt hjælp. Er der nogen der ved hvor man kan købe dem i Danmark? Ingredienserne på posen stod på dansk, så de må også forhandles i Danmark.
Har du set dem?