Musikquizzen – et vidensspil om musik

MusikquizzenJeg investerede forleden dag i et nyt selskabsspil. Det er Musikquizzen kendt fra DR P3. Jeg kan rigtig godt lide radioprogrammet, selv om jeg aldrig selv har ringet ind til det. Nu har man så mulighed for hjemme i stuen at teste sin viden i Musikquizzen spillet.

Spillet består af en masse spørgsmål i kategorierne: 1960′erne, 1970′erne, 1980′erne, 1990′erne, Grand prix, Nutidens idoler og Dansk rock. Det gælder ligesom i radioen om at svare rigtigt på ti spørgsmål. I spillet vælger man dog ikke kategori, men skal igennem dem alle.

Som i mange af den slags spil følger der en flot designet pointblok med i et meget begrænset antal. Man kan selvfølgelig kopiere siderne, men har man inden man fik tænkt så langt fået udfyldt alle sider, har jeg lavet en alternativ pointside, som man kan hente her fra siden og skrive ud: Alternativ pointblok til Musikquizzen.

Hacker puslespillet

Hacker loginEn af min kollegaer sendte mig for et par dage siden et link til Hacker puslespillet. Det er et logisk spil, hvor man skal igennem 23 niveauer. På hvert niveau får man et ord (eller andet) der symboliserer tallet for det aktuelle niveau. For at komme videre skal man gætte det ord, der ud fra samme logik passer på tallet for næste niveau.

Find hacker-legen her: http://kattler.dk/hacker/1.html

Jeg har (med lidt hjælp) kæmpet mig igennem alle niveauer, så prøv om du også kan.

Så kom Weird Al ind af døren

Her 18 dage efter at Amazon har afsend den nye Weird Al cd – “Straight Outta Lynwood” – til mig, er den lige dumpet ind af døren. Man kan vist ikke kalde dét for hurtig levering. Albummet er en DualDisc, hvor den ene side er en CD og den anden side er en DVD. På DVD’en ligger bl.a. alle numrene i 5.1 og seks musikvideoer. Jeg har ikke fået hørt albumet meget endnu. Men den skal køre på repeat indtil jeg kan alle teksterne uden ad – eller næsten.

Som ren Public Service har jeg samlede et par YouTube-link til videoerne for sangene på albummet: (Videoerne ligger ikke på min side. Det er kun henvisninger til sider hos YouTube).